Danmarks største Rhônevinfestival afholdes lørdag den 14. september 2024

Nordlund Vingård i Avedøre lægger igen i 2024 lokaler og vinmarker til Rhônevinfestivalen.

Her på siden kan du læse om alle de praktiske forhold omkring festivalen, udstillerne og muligheden for at købe billetter.

Rhônevinfestivalen startede som en idé til at give forbrugerne, pressen mv. et samlet overblik over de spændende og prisbillige vine som findes på det danske marked. Derfor har det været særdeles positivt at se den meget brede deltagelse af store og små vinimportører gennem de seneste års festivaler. Her har man kunnet smage topvine fra Hermitage, Côte Rôtie og Châteauneuf du Pape. Men også de vine som Rhône excellerer i, nemlig vine med et fantastisk forhold mellem pris og kvalitet.

Du har naturligvis mulighed for at gøre en god handel underfestivalen, da de mange udstillere under festivalen har ekstra gode tilbud på de præsenterede vine.

Igen i år udvides festivalarealet for at imødekomme den store interesse. Deltagerantallet begrænses tillige, så der tilrådes hurtig tilmelding, hvis du vil sikre dig en plads.

Entrébilletten gælder for hele festivalperioden på 5 timer og ikke kun en 2-3 timers smageperiode som ellers er typisk for festivaler af denne karakter. Hermed sikrer vi at gæsterne får tid til at danne sig et bredt overblik over de mange vine.

Festivalen arrangeres i et samarbejde mellem Inter Rhône og The Wine Company.

Ønsker du at udstille:
Er du importør og ønsker du at høre mere om festivalen så kontakt The Wine Company ApS på e-mail: steen[at]thewinecompany[dot]dk eller ring på telefon 2224 6882.